YouthSection > Skolerne > FAQ > FAQ læser

Hvorfor har børnene i de første skoleår den samme klasselærer i rigtigt mange fag?

I et fællesskab, som er præget af ro, stabilitet og rytme, kan børn udvikle og udfolde sig sundt. For at være en pålidelig støtte til denne udvikling ledsager en Steinerlærer allerhelst sine elever igennem de fleste fag i 8 år. Derved får klasselæreren et indgående kendskab til sine elevers styrker og svagheder, og ud fra det kan han eller hun tilrettelægge en individuel undervisning. Desuden får eleverne mulighed for at opleve mange sider af deres lærer, når de oplever vedkommende undervise i mange forskellige fag.

Ofte oplever forældre og elever, at der kommer nye lærere til undervejs. Det svækker kontinuiteten, omvendt kan det give andre muligheder, når en ny lærer kommer og bidrager med nye øjne og aktiviteter ind i klasseværelset.

Senest opdateret den 20-09-2009 af René Roger Rasmussen.

Tilbage