Når jeg snakker med venner og kolleger om Steinerskolen, stiller mange sig tit uforstående overfor Steinerskolens manglende eksaminer og karakterer, og de forstår ikke hvad motivationen for at lære og opnå bedre resultater er, hvis man ikke kan stille sig et godt tal i vente for sin indsats. Mange tror at en Steinerskole er et sted hvor der ikke forventes noget specielt af dig, et sted hvor du kan slappe af, tegne og male lidt hist og her samt at levere en middelmådig indsats. Sådan ligger landet selvfølgelig ikke.

Men hvorfor lære en masse, hvis man ikke skal leverer noget til en altafgørende prøve? På Steinerskolen er hele dit skoleforløb din eksamen. For alt hvad du skriver, maler, tegner, bygger, hugger, strikker, hækler etc. bliver nøje beskrevet i det vidnesbyrd du får med fra Steinerskolen. Man kan sige at det er en karakter der beskriver din indsats fuldt ud. Her står der sort på hvidt hvad du har afleveret, hvad du har bidraget med i timerne, både fagligt, men også socialt. Alle aspekter tages med, så ens kommende uddannelse eller arbejdsplads, kan få et fuldt billed af hvem du er og hvad du kan! Det tror jeg bestemt er lettere at forstå, i forhold til et tal!

Er Steinerskolen så det endegyldige svar på det perfekte uddannelsessystem? Bestemt ikke - for Steinerskolen er ikke et sted hvor alle trives. Specielt ikke i de ældre klasser, hvor du selv skal lære at kunne aflevere dine ting, holde styr på tiden for afleveringer og ikke mindst kunne arbejde med mange opgaver på en gang. Man skal lære at stå på egne ben. Her er ikke nogen til at holde dig oppe, og man kan ikke slappe af hele året, og lade sig redde af en eksamen, man let kan danse hen over. Ikke hermed sagt at en Steinerskole er meget hårdere end gymnasiet og handelskolerne, men hermed sagt at Steinerskolen ikke er nogen dans på roser, uden masser af opgaver og lektier. Til gengæld får man på Steiner en hverdag, der er tilrettelagt, ment på den måde at der ligger tanke bag hvilket tidspunkt du har matematik, håndværksfag eller idræt på! Det er noget jeg personligt synes var fantastisk!

Et andet aspekt i eksamens debatten er også "eksamensskræk". I de seneste år er dette emne blevet debateret hyppigt. Hvorfor udsætter vi i dagens Danmark så mange unge mennesker for dette pres, som vi selv har opbygget igennem mange år. Det står jeg meget uforstående overfor. Jeg så den anden dag en trailer for filmen "Race to nowhere" - en dokumentar om uddannelsessystemet i Amerika, om netop det pres man ligger på unge mennesker idag. Det er som et ultimatum for studerende, dit liv afhænger af hvordan du klarer den næste times eksamen. Se traileren her:

Vil vi virkelig have det som i USA, Japan og Finland, hvor elever hver dag tager livet af sig selv, fordi at eksamens presset er for stort?