YouthSection > Nyheder > Kalender > Begivenheds læser

Årsopgaver, fremlæggelse - Kvistgård

04-03-2009 (19:00 - 22:00)

Årsopgavefremlæggelsen er ikke en månedsfest, men den aften, hvor eleverne i 12. klasse afleverer deres sidste store opgave – årsopgaven – og fremlægger indholdet og ikke mindst arbejdsprocessen med opgaven gennem et helt år. Eleverne har selv frit valgt et emne, som de gennem året har arbejdet tredelt med. Opgaven består således af en skriftlig, en praktisk og en kunstnerisk del, som den enkelte har vægtet efter ønske, emne og evner.

Opgaven er ”Kronen på værket” efter 12 års skolegang. Gennem sin tredeling støttes dannelsen af hele mennesket gennem tanke (skriftlig del), følelse (kunstnerisk del) og vilje (praktisk del), sådan som skolens øvrige undervis- ning og pædagogiske opbygning gør det.

6Opgaven eller prøven i sig selv består ikke i at blive bedømt i forhold til andre, men i at tilegne sig kendskab og viden om sig selv og vejen til indsigt og viden. Herunder ikke mindst egne evner for disposition og vægtning af det væsentlige i forhold til emnet og tidsrammen. Opgaven er således en selvprøve, ud fra hvilken eleven kan måle egne evner i forhold til sig selv og ikke nødvendigvis i forhold til andre. Det er en højtidelig aften, hvor hver enkelt meget personligt og selvstændigt fremfører, hvad han/hun har på hjertet! Alle skolens forældre er velkomne, Overskolens elever er også indbudt.

Tilbage